Nu skal vi sortere bioaffald

Nu skal vi sortere bioaffald

Københavns Kommune har leveret vores nye køkkenkurve til indendørs sortering af bioaffald og restaffald. Det bioaffald vi sorterer fra, bliver kørt ud på vores nye flotte biogasanlæg, hvor det laves om til elektricitet, varme, gødning og brændstof. På den måde hjælper vi alle sammen til at skabe et bæredygtigt miljø.

Vi skal stadig sortere i kælderen som vi plejer; papir, elektronik, batterier, glas, pap, plastik osv. Det er kun dagrenovationen der deles op i 2 affaldstyper;

Bioaffald

Bioaffald, der skal i lukkede bioposer og må kommes i bio beholderen er fx:

  • Madaffald, råt og tilberedt
  • Ris, pasta og morgenmadsprodukter
  • Kød, fisk, ben og knogler
  • Brød og kager
  • Frugt og grøntsager
  • Sovs og fedt
  • Pålæg
  • Æg og æggeskaller
  • Nødder og nøddeskaller
  • Kaffegrums og kaffefiltre
  • Teblade og tefiltre
  • Brugt køkkenrulle
  • Afskårne blomster

 

NB: Madaffald skal altid afleveres i de udleverede bionedbrydelige poser, og der skal bindes knude på dem for at minimere lugtgenerne. Der må som udgangspunkt ikke afleveres “løst affald” i beholderen undtaget er dog fx afskårne blomster, majs- og rabarberblade, der ikke er snaskede. Almindelige plastikposer må ikke bruges til bioaffaldet

 

Affaldsskakten må ikke benyttes til bioaffald

 

Restaffald –  skal i den normale dagrenovation

  • Jord og potteplanter
  • Dyrestrøelse (fx kattegrus og halm fra kaniner)
  • Madaffald i emballage
  • Mælkekartoner og pizzabakker
  • Bleer
  • Flamingo (må ikke blive i papkasser!)
  • Snasket papir eller pap (hvis snasket pap kommes i papcontaineren kan det ikke genanvendes. (Eks. Københavns kommune får 200 kr. for en komprimeret palle pap, hvis den er kontamineret med flamingo eller madrester skal de betale 1500 kr.)
Comments are closed.